Behavioristisk læringsteori handler om læring som et resultat af samspillet mellem miljøet og de handlinger, der udføres af en person. Det er et område af psykologi, der fokuserer på, hvordan adfærdsmæssige ændringer opstår som resultat af ydre stimuli. Den behavioristiske læringsteori har to vigtige komponenter: stimulus-respons-princippet og reinforcement.
Stimulus-respons-princippet betyder, at adfærd er et resultat af stimuli, der modtages fra miljøet. Dette kan omfatte en lærer, der instruerer en elev, eller en elev, der observerer at andre klassekammerater gør noget. Når en stimulus er givet, vil responsen fra eleven være afhængig af, hvad der bliver lært.
Reinforcement er den anden vigtige del af den behavioristiske læringsteori. Dette er når miljøet giver en positiv eller negativ konsekvens for en bestemt adfærd. Positive forstærkere anvendes til at øge sandsynligheden for, at en bestemt adfærd sker igen, mens negative forstærkere anvendes til at mindske sandsynligheden for, at en bestemt adfærd sker igen.
Behavioristisk læringsteori er blevet brugt til at skabe effektive læringsstrategier i skolen. Det er blevet anvendt til at undervise børnene om konkrete færdigheder, som f.eks. at læse eller regne, og det har også været brugt til at hjælpe eleverne med at udvikle personlige færdigheder såsom problemløsning og konflikthåndtering.
Behavioristisk læringsteori har vist sig at være et effektivt redskab til at hjælpe skoleelever med at lære. Ved at anvende principperne om stimulus-respons og reinforcement, kan lærere give eleverne den læring, de har brug for for at forbedre deres adfærd og opnå deres akademiske mål.
