Mange tror, at en fornyelse af undervisningsevalueringen bliver et enormt projekt, der tager lang tid og skaber modstand blandt underviserne. Men efter at have implementeret Opinoma på flere skoler og fulgt processen fra start til slut, kan vi konstatere, at det faktisk ikke behøver at være så besværligt. Med den rette proces sikrer I, at projektet kommer i mål, og at eventuel modstand mod fornyet evalueringsfokus nedbringes.
Efter at have talt med mere end 100 uddannelsesinstitutioner, og præsenteret vores løsning for over 40 ungdomsuddannelser, ved vi hos Opinoma, at mange blandt uddannelsesledelsen ser et projekt med at forny undervisningsevalueringen som både tidskrævende og besværligt – især når målet er at gøre evalueringerne brugbare og skabe reel værdi for både elever og undervisere. Men vores erfaring viser, at processen kan forenkles betydeligt, især hvis den ikke blot bliver ledelsesdrevet – og at der bliver skabt opbakning på det rette niveau og med det rette udvalg af medspillere.
Nedenfor får I et overblik over den proces, vi ofte ser, fungerer bedst på uddannelsesinstitutioner, der ønsker at gøre mere ud af undervisningsevalueringen – og faktisk høste konkrete fordele af den.
1. Indledende beslutning skal tages på rektor- eller direktions-niveau
Første skridt er, at initiativet kommer fra skolens øverste ledelseslag – rektor eller direktion. Ellers risikerer I ganske enkelt, at projektet går i stå, når (og hvis) der opstår modstand. Den øverste ledelse skal helst være aktivt involveret, så kvalitetssikring og evaluering ikke bliver opfattet som endnu en “fjern” to-do, men som et strategisk fokusområde.
- Sørg for opbakning fra rektor/direktion: Dette sikrer, at projektet bliver fulgt til dørs.
- Typisk drevet af uddannelsesledelsen: Selve processen gennemføres som regel af en uddannelsesleder (evt. sammen med rektor/direktion eller en vicerektor).
- Forankring i skolens strategi: Overvej at lade et punkt om kvalitetssikring indgå i resultatlønskontrakten, så der skabes god dialog om skoleudvikling på bestyrelsesniveau.
Har I allerede oplevet modstand i lærerkollegiet? Læs vores indlæg “Sænk modstand mod undervisningsevaluering”, hvor vi kommer med gode råd til at nedbringe skepsis og skabe en mere konstruktiv evalueringskultur.
2. Uddannelsesledere går i dialog med Pædagogisk Udvalg
Når ledelsen har besluttet at sætte gang i processen, er næste skridt at inddrage det forum, hvor pædagogisk udvikling normalt foregår. Det kan hedde mange forskellige ting – Pædagogisk Udvalg, Samarbejdsudvalg, STX-udvalg, Kvalitetssikringsudvalg osv. – men for nemheds skyld kalder vi det “PU”.
Hvorfor er PU så vigtigt? Fordi det ikke må blive et rent ledelsesdrevet projekt. PU sikrer, at der er repræsentanter fra lærerkollegiet, der kan give indspark, og som samtidig føler et medejerskab i processen. Samtidig bør det stå klart i PU, at initiativet kommer “oppefra”, så de ved, at ledelsen bærer projektet videre i mål.
OBS: Medlemmer af PU kan opleve et vist pres fra deres kolleger, hvis der er modstand mod evalueringer. Det er derfor vigtigt, at man i PU har en åben dialog om, hvorfor projektet er sat i gang, og hvad man vil opnå. Her hjælper det også, hvis øverste ledelse stiller sig til rådighed med klare informationer og opbakning.
I denne fase vælger mange skoler at få en demonstration af Opinoma eller lignende evalueringsplatforme, så man kan danne sig et overblik. Men man kan også sagtens vente med systemvalget, indtil man har sat retningen for processen.
3. Nedsæt en mindre arbejdsgruppe
Herefter er det en god idé at lade en mindre, fokuseret arbejdsgruppe tage over, så man kan arbejde i dybden med fornyelsen af spørgerammen (altså det konkrete spørgeskema). Gruppen kunne f.eks. bestå af:
- 2-3 repræsentanter fra PU (lærere/undervisere)
- 2-3 elever fra f.eks. elevrådet
- Én ledelsesrepræsentant
Denne gruppe kan så:
Gennemgå eksisterende spørgeskemaer: Hvilke spørgsmål bruges i dag, og hvad er formålet med dem?
Få elevperspektivet i spil: Eleverne ved bedst, hvad de selv synes (også) er relevant feedback at give.
Overveje fritekstfelter: Skal I give plads til fritekstbesvarelser, og hvordan sikrer I, at eleverne bruger dem konstruktivt?
Vurdere interaktionsmuligheder: Hvordan kan man gøre evalueringen mere interessant for eleverne? Brug fx forskellige spørgeteknikker (slider, grid, sætningsbygger m.fl.) og undgå, at det bliver en ren checkbokstjekning.
Uden elevernes tilstedeværelse kan arbejdsgruppen derudover drøfte:
- Rammesætning til eleverne (hvordan præsenteres evalueringen, og hvilke forventninger skabes?).
- Arbejdet med evalueringen bagefter (hvordan gennemgår lærerne feedbacken, og hvad skal eleverne se?).
- Intern kommunikation (hvordan introducerer vi projektet for hele lærerkollegiet? Skal vi lave en lille video eller lave et oplæg på næstkommende seminar/fællesmøde, hvor formålet forklares?).
Tip: Husk at understrege, at undervisningsevaluering er for undervisernes skyld – ikke for ledelsens. Det skal ikke blive et MUS-redskab eller en performancemåling.
4. Godkend spørgeskemaet
Når den mindre arbejdsgruppe har lavet et udkast til et nyt spørgeskema, bør det præsenteres for det bredere PU (og derefter gerne hele lærerkollegiet, alt efter hvad der passer til jeres skolekultur). På den måde får alle muligheden for at give feedback og føle sig inddraget i processen.
- Send spørgerammen ud, gerne med en forklaring om formål og ambitioner.
- Bed om input på formuleringer og fokuspunkter.
- Tilpas eventuelt spørgerammen ud fra de kommentarer, der kommer.
Jo større gennemsigtighed i denne fase, desto mindre modstand oplever I typisk bagefter.
5. Vælg den rette spørgeskemaløsning
Overvej følgende:
- Eksisterende spørgeskemaløsning fra jeres studieadministrationssystem
- Er det godt nok til at skabe værdi for underviserne i deres videre arbejde med dataene?
- Hvad med layout og brugervenlighed for eleverne?
- Et dedikeret værktøj til undervisningsevaluering
- Er leverandøren 100% fokuseret på skolesektoren?
- Hvilke funktioner tilbyder værktøjet, som I ikke får i de generiske spørgeskema- eller studieadministrationssystemer?
Spørg jer selv:
- Hvem har kontrol over dataene, og hvad kan ledelsen se eller ikke se?
- Kan underviserne selv arbejde med dataene og tilpasse deres egne spørgsmål, så det bliver et udviklingsværktøj snarere end en kontrol?
- Kan underviseren sammenligne data år efter år, så I kan spore udvikling?
- Støtter platformen det efterfølgende arbejde (fx feedforward, pædagogiske værktøjer eller dialogværktøjer)?
- Er det spændende og engagerende for eleverne at udfylde?
- Hvor nemt er det for underviserne (og ledelsen) at komme i gang?
- Hvor meget administrativt arbejde kræver det at sætte evalueringerne op?
(Opinoma opfylder naturligvis det hele😊)
6. Start med få evalueringer
En afgørende anbefaling er, hvis I ikke har evalueret i høj grad før, at starte i det små. Undgå, at alle hold evalueres på én gang. I får mest valide data på de første par evalueringer, men derefter falder elevernes interesse og engagement, hvis de udfylder ti spørgeskemaer på samme uge.
- Bed hver underviser udpege 2-3 hold, som de ønsker at evaluere med.
- Øg gradvist omfanget af evaluering i det følgende skoleår.
- Spred eventuelt evalueringerne ud over forskellige uger, så ikke alle klasser bliver bedt om at evaluere samtidig.
Tip: Hvis jeres system giver mulighed for at planlægge udsendelser af spørgeskemaer, kan I nemt styre, hvilke klasser der får et spørgeskema hvornår. Det kan Opinoma – og holder naturligvis overblikket for jer.
7. Opsamling: sådan lykkes I med at implementere en ny evalueringsstrategi
- Ledelsesforankring: Projektet skal startes fra rektorniveau/direktion med tydelig opbakning, så det ikke løber ud i sandet ved første tegn på modstand.
- Involver Pædagogisk Udvalg eller lignende udvalg, men nedsæt en mindre arbejdsgruppe, der også har elever med ombord til at give perspektiv.
- Vælg den rette løsning (det kan koste lidt, men til gengæld undgår I at skulle indføre lappeløsninger, der ikke støtter ordentligt op om underviserens videre arbejde).
- Kommunikér tidligt og gennemsigtigt til lærerkollegiet: Hvorfor gør vi det her, og hvad får vi ud af det?
- Planlæg selve evalueringerne, så de ikke foregår på samme tid for alle – og start i det små, så elever og undervisere får en god oplevelse første gang.
Sidst, men ikke mindst: Hold fokus på, at undervisningsevaluering i sig selv ikke kræver store kursusforløb eller tidskrævende tiltag. Med den rigtige proces kan underviserne være i gang med at evaluere – og få værdi ud af det – allerede inden for et par måneder. Vores erfaring hos Opinoma er, at når man følger de ovenstående trin, mindsker man modstanden betragteligt, og man får en evaluering, der rent faktisk bruges i praksis.
Vil I vide mere?
Hos Opinoma har vi specialiseret os i at skabe brugbare rammer for undervisningsevaluering i ungdomsuddannelserne. Vi har med succes faciliteret denne proces for flere uddannelsesinstitutioner, og vi vil med glæde hjælpe jer med at gøre det samme.
Har I spørgsmål eller brug for sparring?
Tøv ikke med at tage fat i os – vi sidder klar til at inspirere og rådgive jer om, hvordan I får mest muligt ud af jeres undervisningsevalueringer.
Tak, fordi du læste med!
