I Opinoma har vi set mange forskellige evalueringskulturer på tværs af uddannelsesformer – fra de mindre gode (10 år gamle spørgeskemaer eller ingen undervisningsevaluering) til de mere gennemtænkte, hvor der foregår en systematisk dialog, og der bliver fulgt op på resultaterne med konkrete handlingsplaner. Det står hurtigt klart, at hvert lærerkollegium er unikt. Nogle undervisere brænder for at arbejde med kvantitative data til at udvikle deres undervisning, mens andre nærer en vis skepsis over for selve evalueringsprocessen.
Vi forstår den skepsis: Mange lærere oplever, at undervisningsevaluering førhen har været et ledelsesværktøj – og ikke et reelt didaktisk udviklingsværktøj, der kan hjælpe med at gøre lærerens facilitering af læring i klasserummet endnu bedre – og endnu mere tilpasset til det enkelte hold. Og det er ærgerligt, for en veltilrettelagt evaluering giver uvurderlig feedback fra eleverne og åbner dørene for både faglig og pædagogisk udvikling.
Læs eventuelt denne interessante artikel fra Gymnasieskolen om, hvordan arbejdet med evaluering bedst foregår i faggrupperne, og IKKE som MUS-værktøj:
https://gymnasieskolen.dk/articles/forsker-arbejdet-med-evalueringer-skal-foregaa-i-faggrupperne/
En af årsagerne til modstanden
Lærerne på danske ungdomsuddannelser har travlt – meget travlt. De møder sjældent ros i hverken medierne eller fra den politiske side, og de står konstant over for nye krav og forventninger.
At være lærer indebærer en høj grad af personlig investering, fordi man netop har valgt et pædagogisk felt – undervisning kræver, at man både benytter og giver meget af sig selv. Samtidig er selve tilrettelæggelsen af undervisningen et af de få områder, hvor lærerne føler, de har en reel handlefrihed.
Netop derfor opleves evalueringer, for nogen, som et ”personligt angreb”, fordi de kan tolkes som en vurdering af underviserens menneskelige egenskaber. Man kan ikke bebrejde lærerne at reagere på den måde, når man investerer så meget af sig selv i sit daglige arbejde – sådan er det i en stilling, der i høj grad gør brug af pædagogiske processer: arbejdet med mennesket.
Alligevel bliver vi nødt til at ændre fortællingen om, at en kritisk evaluering er en kritik af mennesket bag lærergerningen. En vej til at ændre den fortælling er at sikre, at spørgeskemaet evaluerer undervisningen – ikke underviseren. Små justeringer i spørgsmålene kan gøre en stor forskel for, hvordan lærerne opfatter evalueringen.
Når det er sagt, kan fritekstfelter fortsat resultere i ubehagelige eller personlige elevkommentarer. Derfor er det også afgørende at introducere evalueringen korrekt over for eleverne. Mange steder har lærerne ikke fået de rette værktøjer til at klæde eleverne på til at give både feedback og feedforward i et spørgeskema. Det er ellers en unik mulighed for eleverne til at blive hørt. Vi uddyber dette i afsnittet “Manglende rammesætning overfor eleverne”.
Men lad os først se på ledelsens rolle i at forebygge modstanden.
Evaluering er ikke et ledelsesværktøj – så inkluder lærerne
Modstand mod undervisningsevaluering opstår ofte, når processen opleves som ledelsesdrevet og uigennemsigtig. Hvem kan se dataene, og hvad skal de bruges til?
- “Er det en måling af mig som underviser?”
- “Kan jeg blive fyret, hvis dataene er dårlige?”
- “Hvad skal de bruge det til?”
- “Hvem ellers ser det?”
Disse spørgsmål dukker ofte op, når lærerne ikke føler sig inddraget. Derfor er det vigtigt, at uddannelsesledelsen skaber gennemsigtighed og samarbejder med lærerkollegiet (f.eks. via Pædagogisk Udvalg) i udviklingen af spørgeskemaet og processen omkring evalueringen.
Manglende rammesætning overfor eleverne
Ifølge lovgivningen skal der gennemføres skriftlige og anonyme evalueringer, og mange frygter, at det giver eleverne frit lejde til at skrive negative kommentarer. Ja, vi har selv set eksempler på meget hårde formuleringer. Men samtidig har vi også set talrige gode og konstruktive kommentarer, der giver underviseren værdifuld feedback.
Derfor er det så vigtigt med en ordentlig rammesætning over for eleverne. Når eleverne ved, at de bliver hørt, og at deres feedback bliver taget alvorligt, er de langt mere tilbøjelige til at besvare evalueringerne sobert og reflekteret. Derimod er den meget negative kommentar ofte skrevet af en elev, der blot klikker den laveste svarmulighed hele vejen igennem – data, som for det meste er helt ubrugelige – og hvis du som lærer læser med, kan du helt sikkert allerede gennemskue, hvilken af dine elever, der har lavet den besvarelse. Det skal man kunne distancere sig fra – eller vide hvor man får støtte internt, til at komme igennem ubehaget.
Manglende rammer for det efterfølgende arbejde
Efter evalueringen bliver lærerne ofte i tvivl:
- “Hvad skal jeg bruge evalueringen til?”
- “Skal jeg tage den med til MUS?”
- “Skal jeg gennemgå den med eleverne, selvom de ikke plejer at sige så meget?”
- “Skal jeg dele resultatet med kollegerne?”
Med uvished ender evalueringer, for mange lærere med, at blive en tjekboks-øvelse én gang om året, som man glæder sig til at få overstået. Det er forståeligt, hvis der ikke er en tydelig retning for, hvad evalueringerne skal bruges til bagefter.
Men det er synd, for evalueringerne kan være en værdifuld kilde til løbende udvikling. Og ja, det kræver tid og ressourcer at følge op, men det er altafgørende, at ledelsen sætter rammerne for det efterfølgende arbejde. De skal sikre, at evalueringerne bliver underviserens udviklingsværktøj – ikke en kontroløvelse.
Opsamling
Et enkelt blogindlæg kan naturligvis ikke løse al den modstand mod undervisningsevaluering, der er opstået i nogle lærerkollegier, men vi håber, at vi har givet en dybere forståelse og konkrete løsninger på, hvordan man kan arbejde med denne modstand:
- Inkluder lærerne i planlægningen af evalueringerne og i valget af spørgsmål.
- Klæd lærerne på til at rammesætte evalueringerne korrekt over for eleverne.
- Udstik en tydelig proces for, hvordan lærerne efterfølgende skal arbejde med evalueringen i klasserummet – uden at det bliver en MUS-baseret “kontrol”.
- Tilbyd hjælp og sparring, hvis nogen bliver kede af evalueringen. Mind om, at evalueringen ikke er personfokuseret, men en del af en udviklingsproces, der kan gøre undervisningen både nemmere, sjovere og mere givende for alle.
- Skab en løbende feedbackkultur, hvor evaluering ikke kun sker én gang om året, men bliver en naturlig og kontinuerlig del af undervisningspraksis.
- Vær opmærksom på sproget i spørgeskemaerne, så fokus holdes på selve undervisningen og ikke lærerens lærergerning.
- Giv plads til kollegial sparring, så lærerne kan lære af hinandens erfaringer og mindske følelsen af at stå alene.
- Involver eleverne aktivt, så de forstår, at deres feedback gør en reel forskel – hvilket højner kvaliteten af deres besvarelser og undgår ubehagelige (og ligegyldige) besvarelser.
Opinoma skaber gode rammer for undervisningsevaluering
I Opinoma er vi specialiserede i at skabe gode rammer for undervisningsevaluering og har hjulpet både små og store uddannelsesinstitutioner med at få mest muligt ud af deres evalueringer. Har I brug for hjælp til at forny jeres egen evalueringsproces – eller ønsker I blot ny inspiration – så tag endelig kontakt til os. Vi hjælper jer gerne med at skabe konstruktive og værdifulde evalueringer, som både lærere, ledelse og elever kan se værdien af.
Tak, fordi du læste med!
