Birkerød, Marts 2023
Opinoma ApS har modtaget en investering fra Kasper Holst Hansen og hans investeringsselskab, Flying BizKit ApS. Kasper har købt en ejerandel på 9,1% i virksomheden, og med sig bringer han ikke kun økonomisk støtte, men også solid erfaring fra uddannelsessektoren, bl.a. fra hans tidligere succesfulde salg af MatematikFessor til Egmont-koncernen.
Med denne investering står Opinoma stærkere i arbejdet med at videreudvikle platformen, der hjælper skoler med at indsamle elevfeedback gennem formative evalueringer og forbedre undervisningens kvalitet. Kasper og hans team vil være en aktiv del af den strategiske udvikling af Opinoma, sammen med stifteren Rasmus, for at sikre fortsat innovation og vækst.
“Jeg ser frem til at være en del af Opinomas rejse. Min erfaring med MatematikFessor har vist mig, hvor meget teknologi kan løfte undervisningen, og jeg tror, at Opinoma har et stort potentiale til at gøre en positiv forskel for både undervisere og elever,” udtaler Kasper Holst Hansen.
Sammen forventer Opinoma og Flying BizKit at kunne udvide platformens udbredelse til endnu flere skoler og regioner, og gøre evalueringer mere effektive og indsigtsfulde.